Steen Kruuse

Fik i barndommen fotografiet ind på nærmeste hold, da min far var ivrig amatørfotograf. Han tog bl. a. ud og fotograferede til konfirmationer og bryllupper. Når han kom hjem blev enten køkkenet eller badeværelset okkuperet. Der skulle fremkaldes film og laves billeder.

Det var dog først i ungdomsårene, at det blev lidt mere ”seriøst”. Interessen har altid været der, men aktivitetsniveauet har været svingende. Der blev taget de obligatoriske billeder af børnene da de var små, og taget en masse dias fra vore mange ferier.

Jeg lærte også at fremkalde og lave billeder selv. I sort/hvid selvfølgelig. Det er også blevet til et par kurser. Men mest af alt har jeg lært en masse qua mit medlemskab af Hedensted Fotoklub, som jeg har været medlem af siden starten i 1977.

De senere år har jeg arbejdet mere seriøst med fotografiet som udtryksmiddel.

Bl. a. ved deltagelse i Jyske og Danske Mesterskaber for fotografer. Det er blevet til antagelser og diplomer.

Mit fotografiske virkefelt er bredt, natur, arkitektur. Mit formål er gennem, mine billeder, at gøre andre opmærksomme på de situationer i dagligdagen, jeg som fotograf iagttager og indfanger med kameraet. Typiske detaljer af en større enhed, farvespil, som mange - i disse forjagede tider - overser.

F. eks. har jeg med tiden fundet små nicher/emner jeg fotograferer, f. eks. Rust, Skodder, Knaster og trapper.

Mine billeder